>

Bliv studiepraktikant hos Beyond Coffee - og kom med på en rejse ind i svampenes rige.

Er du studerende og på en videregående uddannelse? Vil du lære om hvordan svampe kan omdanne affaldsstrømme til sunde fødevarer? Brænder du for grøn omstilling og cirkulær økonomi? Vil du være en del af et engageret og ungt team? Så har vi praktikstedet til dig!

Vi søger en studenterpraktikant til efterårssemestret 2023 med start i september (eller efter aftale).

I Beyond Coffee driver vi en økologisk urban svampefarm, hvor vi primært omdanner kaffegrums til spiselige svampe (østershatte). Dertil er vi begyndt at dyrke andre spisesvampe på andre restprodukter end kaffegrums.

Vi har været i gang i over fem år med at dyrke østershatte på økologisk kaffegrums. Grumset bliver indsamlet fra kantiner og kontorer i København. Svampene sælger vi primært til lokale restauranter, foreninger og kantiner. Ambitionen er klar: Vi skal udnytte vores ressourcer i byen bedre.

Vi er i konstant i udvikling og prøver hele tiden nye ting af. I 2023 udvider vi vores produktion, og vi påtænker også nye varianter af spisesvampe. Dertil vil begynde at forarbejde svampe til nye produkter. Hvis du har en særlig interesse vedrørende svampe og dets potentialer, hører vi meget gerne om dette i din ansøgning.

Vi driver også en webshop, hvor vi bl.a. sælger Gro-sæt og forskellige former for mycelium, som gør folk i stand til selv at dyrke spisesvampe i eget kaffegrums.

Dine arbejdsopgaver

Opgaverne i virksomheden er mange og meget forskellige. Derfor skal du som praktikant i Beyond Coffee, kunne holde tungen lige i munden i en travl hverdag med opgaver der spænder fra det lavpraktiske til udvikling og eksperimenter. Dine arbejdsopgaver vil afhænge af hvilke kompetencer du har, men som udgangspunkt vil følgende opgaver kunne blive din hverdag.

Forskellige mulige udviklingsopgaver
  • Optimering af svampeproduktion – hvad kan vi gøre smartere?
  • Udnyttelse af nye affaldsstrømme i byen – kan vi udnytte endnu flere affaldsstrømme?
  • Udvikling af nye produkter – Kan vi hjælpe hjemmedyrkere til at dyrke nye spisesvampe?
  • Udvikling af kommunikationsmateriale – Hvordan fortæller vi vores gode historie?
  • Udvikling af dyrkningsmetoder til nye svampesorter
  • Test af forarbejdning af svampe til kosttilskud

Assistere i den daglige drift af vores urbane svampeproduktion.

  • Høst og levering af svampe til restauranter
  • Produktion af svampesubstrat
  • Produktion af svampemycelium
  • Vedligeholdelse af svampefarm

Deltagelse i events og markeder

Dine kvalifikationer og baggrund

Det er vigtigt, at du er aktiv studerende på en videregående uddannelse, så praktikforløbet kan indgå som en del af din uddannelse.

Derudover forestiller vi os, at du

  • Har viden om og interesse for initiativer inden for den cirkulære økonomi. Vores store ønske og ambition om at udnytte de mange ressourcer omkring os bedst muligt er det, der driver os til hverdag. Vi håber, at du kan genkende disse ambitioner i dig selv.
  • Har mod på de mange forskellige daglige opgaver, der kan spænde fra alt mellem trivielle, praktiske ad hoc opgaver, til formidling, til mere krævende analytiske opgaver.
  • Kompetencer indenfor IT, biologi, design eller ingeniørkundskaber kan være en fordel.
  • Er dygtig til at kommunikere både skriftligt og mundtligt på enten engelsk eller dansk (eller begge).
  • Er initiativrig og har et godt overblik.

Det er en fordel hvis du har alm. B-kørekort, da du får mulighed for at køre rundt i vores skønne el-varevogn!

Vi holder til på vores farm på Kattegatvej 45 i Københavns Nordhavn.

Har du lyst til at blive en del af vores team, så skriv en kort ansøgning (max 1 side) og vedhæft også dit CV. Vi indkalder til samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.

Send ansøgning og CV til philip@beyondcoffee.dk 

Spørgsmål om praktikken kan foregå til ovenstående e-mail eller på telefon 28152830 - Philip Grønkjær

Vi ser frem til at høre fra dig!

×