Dyrkningspose med bøgesubstrat 1600g
Levering 2-4 hverdage
Fri fragt over 499 DKK
Dyrk østershatte, kejserhatte, shiitake eller pindsvinpigssvamp/Lions Mane i dyrkningspose med bøgesubstrat
Svampedyrkningspose (stor) med bøgepiller som er sammenpresset savsmuld, der er et affaldsprodukt fra savværk.
Posen indeholder 1600 g. bøgepiller som er godkendt til økologisk produktion.
Vejledning under fanen "Sådan gør du".
Dyrkningsposen er lavet til svampedyrkning. Dyrkningsposen har indbygget filter, så myceliet kan ånde. Posen åbnes og lukkes med en genanvendelig strip. Ved dyrkning skal posen lukkes ovenfor det hvide filter, således at der kan komme ilt ned i posen igennem filteret.
Posen kan tåle høj varme fx de 120 grader som opnås i en trykkoger, som kan anvendes til pasteurisering af bøgepillerne.
Opskrift på dyrkning uden trykkoger:
1. Hæld 2,9 liter kogende vand ned i posen. Pas på fingrende! Træpillerne vil suge det kogende vand til sig og svulme op til varm våd savsmuld.
2. Fold nu posen, således at den holder sig så lukket som muligt. Pak gerne posen ind i noget isolerende - fx et tæppe, eller en termokasse. Lad posen stå i det isolerende materiale i min. 6 timer.
3. Fjern herefter isoleringen og lad posen køle af.
4. Når posen er helt kølet af, så åbnes den og mycelium skal tilsættes. Bland posens indhold inden i posen, således at myceliet bliver jævnt fordelt i savsmuldet. Forsegl herefter posen med den genanvendelige strips der medfølger til posen.
5. Stil nu posen mørkt ved stuetemperatur, indtil den er klar til at give svampe. Det afhænger af sorten, hvornår svampene er klar. Lions Mane, Østershat og Kejserhat er ofte klar efter 3 uger. Shiitake tager 1-2 måneder.
6. Når posen er fuldt koloniseret af svampemycelium - dette tager 3-4 uger tages den ud i et fugtigt miljø, hvor der er lys tilstede.
7. Skær huller i posen, således at svampene kan vokse frem. Svampe kan vandes forsigtigt med bestøver.
Jo bedre hygiejne du holder i processen - desto bedre resultat. Brug fx sprit til at rengøre hænder og værktøj inden du går i gang.
Opskrift på dyrkning med trykkoger:
Hvis du har adgang til en trykkoger, så er den god at bruge til pasteurisering af bøgeblandingen.
1. Fyld posen med postevand fra hanen. Lad posen stå lidt så pillerne kan svulme op og blive til vådt savsmuld.
2. Fold herefter toppen af posen for at lukke den delvist. Kom en falsk bund i din trykkoger og hæld vand i. Posen med den våde bøgeblanding placeres på bund. Pak posen således at der ikke er risiko for, at den kan blokere for ventilen i trykkogeren fx ved at placere en tallerken ovenpå den.
3. Tænd for trygkogeren og tag tid fra den er kommet op i tryk. Den skal have 1,5 time under tryk.
4. Lad trygkogeren køle helt af uden at tage låget af - gerne henover natten. Når kogeren er helt kold, kan du tage posen op, åbne den og tilsætte myceliet.
5. Luk herefter posen og ryst, således at myceliet fordeler sig jævnt i posen.
6. Når posen er fuldt koloniseret af svampemycelium - dette tager 3-4 uger tages den ud i et fugtigt miljø, hvor der er lys tilstede.
7. Skær huller i posen, således at svampene kan vokse frem. Svampe kan vandes forsigtigt med bestøver.
Jo bedre hygiejne du holder i processen - desto bedre resultat. Brug fx sprit til at rengøre hænder og værktøj inden du går i gang.
Vi sender bestillinger med GLS mandag - torsdag for at undgå at din pakke strander på GLS' lager henover weekenden.
GLS' leveringstid er 1-2 dage fra afsendelse.
Indtil brug skal produkter med mycelium såvidt muligt opbevares på køl, så husk at afhente din pakke fra pakkeshoppen hurtigst muligt.